Jeg tror egentlig jeg startede fordi en veninde slæbte mig med til en prøvetime. Jeg stod der og gloede på underviseren og tænkte 'det er da løgn, det hun laver der. Det er jeg da simpelthen også nød til at kunne!'
Det er nu sådan ca. 14 år siden og jeg har siden da prøvet det hele: elitetræning, optrædener, deltagelse i DM og undervisning først i 5 år i Ølstykke og nu altså på Fejø.
Jeg startede hold på Fejø i efteråret 2005, og lur mig om ikke jeg havde ni svedende og grinende kvinder på holdet fra første til sidste dag. (se også indlægget "Og så på sådan en lille ø - del 2" under Fejø-liv/august). I år skal vi danse mandage aftener fra 19-20 fra uge 40 af . Jeg glæder mig!
Det er en fornøjelse at se entusiasmen og gå-på-modet - og der er også plads til grin. Mavedans er nemlig ikke en sport kun for de unge og smukke, det er for alle med danseglæde og hang - eller trang - til motion.
Jeg optræder ikke længere, men kommer gerne ud til dit kobberbryllup, polterabend, vejfest, julefrokost eller lignende og giver ½-1 times minikursus for dig og dine.
Længere og lidt mere seriøse seancer kan også arrangeres for eksempelvis skoler, fritidsklubber eller foreninger.
Mail gerne på [email protected]
eller ring 3033 8365
Recent Comments