Hvad campingpladsen gemte

 Er der mon rækkehuse på Mars?
Tonerne fra festivalpladsen strømmede gennem træerne og helt ud til mig, der sad bag en lukket plastikdør på et til lejligheden opstillet lokum. Vel og mærke et lokum, hvor en betænksom sjæl havde placeret en æske vådservietter, så ens fingre kunne komme til at lugte som nyvasket babynumse efter endt ærinde. Der var tænkt på det hele. Herligt.
Alligevel var det ikke et sted at dvæle, næh, hurtigt ud igen og tilbage til pladsen, hvor Sofie Bonde og Nils Torp med magisk intensitet og lige så stor charme og ro fortryllede børn og voksne foran scenen. Med små lune fortællinger bandt Sofie Bonde numrene sammen - hun er da en fantastisk kvinde. Billedet af hende klædt i sorte bukser, rød korsage, lige så røde sko og et stort smil har brændt sig på min nethinde. Og vi blev indviet i lidt af hvert, alt imens vi blev præsenteret for en god del af det nye album - uden at vi af den grund blev snydt for hverken 'jeg troede du var hos Michael', 'Susanne', 'han tog et nattog' eller 'hvis du ku' li' mig i et sommerhus'.. Der blev, gynget, sunget og danset efter alle kunstens regler.
Og så var der store roser fra scenen til Anna Whittas figensalat, som man - uden et ondt ord om helstegt pattegris - godt kunne blive en smule misundelig på.
Forud for koncerten med Souvenirs var der jazz-koncert med Tao Højgaard duo, og bagefter fulgte Mike Andersen Band (damn, det var også godt) - jeg har stadig ondt i fødderne. Herefter var der hippe reggae-DJ's til dem, der stadig havde flere kræfter i ører og fødder...
Jeg var ikke en af dem, jeg måtte under dynerne. For dagen efter var der mere endnu at komme efter: ballon-trylleri for børnene, og så skønne, skønne Alouise og ikke mindst band (vi må have sådan en tromme). Det hele blev rundet smukt af, da frugtplukkere fra alverdens lande hentede deres instrumenter, og på den måde fik os alle til at glemme, at Vester og One Eyed Mule havde brændt os af.

Og hvilken festival er det så lige, jeg taler om? Danmarks Største? Danmarks Smukkeste? Nej, det er i al sin enkelhed, hvad der i aftenens løb blev døbt Danmarks Hemmeligste Festival ... - Musikværkets sensommerarrangement på Fejø. Det korte tidsrum fra at alle bands var booket, til de skulle stå på scenen, havde gjort det til en nærmest umulig opgave at nå at få udbredt budskabet om arrangementet, så det var ikke lykkedes for ret mange musikelskere fra nær og fjern at være i stand til at finde Fejø Campingplads lige den weekend.
Og der skal ikke lyde et 'desværre' herfra (i dette skriv har jeg ikke den kasket på, der hedder kassererens kone:-) ). Tværtimod, det var da den største luksus at kunne nyde det hele uden at blive puffet i ryggen, få hældt øl i håret eller at skulle holde medbragte børn i konstant livtag, for at de ikke skulle blive væk.

At det hele overhovedet kunne lade sig gøre, var fordi Musikværket fik et stort tilskud fra en fond, lyder historierne. Det passer ikke helt. Det hele kunne først og fremmest lade sig gøre, fordi en gruppe ihærdige Fejø-drenge og -piger har lavet et kæmpe stykke frivilligt arbejde - over måneder. Hatten af for, at det er lykkedes på så kort tid, fra pengene var bevilget, til arrangementet skulle finde sted, at få det hele til at klappe. Lige fra kulørte lamper til den fedeste scene. Det var da bare så tjekket. 
Men selvfølgelig er det hårdt for både motivation og pengekasse, hvis man over tid ikke kan se, at det vokser. Det håber jeg så inderligt ikke sker.

Og jeg tror, der går et par dage før den skønne følelse af festivalhygge og sensommerstemning forlader min krop.  Selvom man skulle tro, man var blevet mæt på alle sanser, tjah, så tændte jeg for radioen, da jeg kom hjem. Og hvad toner ud af den? Først Souvenirs - to numre, endda, de er jo pladeaktuelle, - og kort efter: Alouise. Jo, der er ikke meget Pladderballe Forsamlingshus over folkene bag Musikværket - de har fingeren på pulsen.

Glæder mig til næste gang - og år! Det skulle jeg hilse og sige fra min datter, at hun også gør. Hun fik nemlig Sofie Bondes autograf..

Comments

[René Lynge]

Tak, Merete!
Her følger et lille referat, som endnu ikke er offentliggjort andre steder.
Jeg nød festen, akkurat som du.
Tak for din tilstedeværelse og tak for dine ord.
René L

Stort smil med lyd på …

… og armene oppe.

Efter at have hacket DMIs hjemmeside og bestilt godt vejr til weekenden, samt lagt musikarrangementet på kassererens fødselsdag, lykkedes det for foreningen Musikværket Fejø at få et par kulturelle lyn til at slå ned på Øen i Midten af Smålandsfarvandet.

I denne weekend – sommerens sidste og bedste – var der nemlig kulturtræf på den henliggende naturperle, Fejø Camping, hvor der var plads til både store og små.

Det begyndte roligt lørdag med lidt avanceret jazz, hvor man kunne blande smagssanserne fra den lækre grillmad med de nye sanser, denne sensommerfest gav mulighed for at opleve.

Derefter opstod der en populær, folkelig symbiose, da Sofie og Niels fra Suldrup og Claus fra Rebild, blændede op for det store, fælles smil. Der er sådan set ingen grund til at prøve at beskrive, hvordan det føltes at være så tæt på – og synge sammen med – Souvenirs. Alle fik helt sikkert en lille souvenir med hjem fra denne fortættede oplevelse.

Efter mørkets frembrud blev der lyst helt op på den rytmiske scene. Stjernerne kom frem, og Mike Andersen og band trak internationale soul-, og bluesrytmer ind i atmosfæren, så selv ’de gamle koner’ blev helt bløde i knæene.

Det blev nu ikke helt mørkt denne nat, fordi DJ-kræfter fra Århus bankede natten på plads med varme reggearytmer. Kali-Ma Sound underholdt publikum længe efter, at den sidste færge var sejlet.

Søndag. Ja, den fortsatte med forunderlige kunster i bagende høstsol. Der blev bygget ballonskibe, -sommerfugle og -hatte til alle ungerne. Da klovnen ikke kunne finde på flere tryllerier, overtog bandet Alouise opmærksomheden med deres skønne sing a song writer-ting. Louise Nipper lagde sit hjerte i publikums hænder, og de var ikke meget for at give det tilbage.

Mens disse ord skrives, er der stadig musik på det grønne græs. Adskillige gøglere, musikere og andet godtfolk fra det europæiske opland, spiller, synger og danser.

Musikværket Fejø