NU er det 1. december.. Den kom farende lidt hurtigt, der er meget der farer hen over hovedet på én når man er i specialeafleveringsfase. NU er det slut, i går var det den store dag: jeg var inde og aflevere! Jeg kom ned på trykkeriet og fik udleveret en papkasse, og så gik jeg ud derfra med ét års arbejde i armene. . Meget underligt, men også skelsættende og en smule højtideligt. Så var det hen på begge institutter, skrive de fornødne formularer og ja, så er man pludselig kandidat. Altså måske ikke sådan helt teknisk set, men når man har fravalgt at gå til mundtlig eksamen, så er afleveringen det tætteste man kommer på en afslutningsdato. Der mangler selvfølgelig lige et par forhåndsgodkendelser (som jeg da regner med at få!) og et par karakterer, men hvornår de dumper ind ad døren er jo ikke til at vide...
Hurra for mig. Det var så de 7 år! (nej, jeg har ikke nølet, man tog basisuddannelsen på deltidsstudie via åbent universitet og derefter overbygningen på den lukkede afdeling...)
Fremtiden? ja, den bliver i hvert fald anderledes. Jeg har en iværksætter i maven. Og da jeg har været så heldig at få en deltidsstilling i et halvt år (fra på mandag af, hjælp), bliver der tid til at tænke over hvordan. Jeg har en bog jeg skal skrive. Og jeg har fået så megen faglig blod på tanden at jeg gerne vil holde gange i den faglige faglighed og ikke bare den akademiske faglighed. Hvordan det skal skrues sammen, må tiden vise. Jeg er ikke i panik. Det rigtige skal nok vise sig, det er jeg helt sikker på!
MEN nu er det jo også december. Og det kræver en helt anden indsats!
Tillykke Merete.
For dig skal det nok lykkes alt sammen. Jeg kendte engang en pige der altid trygt kunne holde havefest, selv i oktober, for hvis hun havde inviteret 100 mennesker til fest i haven, ja så havde vejret altså bare at være godt. Og vejret? Det adlød altid!
Sådan er det også lidt med dig. Om det er dit gå på mod, din flid eller bare dine stjerner der står rigtigt det ved jeg ikke, men der er en stemning omkring dig så tingene bare værsko har at lykkes. Og det gør de så!
Knus Marina
Posted by: Marina | mandag 03 december 2007 at 11:55
Til rigtig hjertelig lykke med dét!! Spændende hvor iværksætteren i maven nu fører dig hen.....
Kærlig hilsen
Anne
Posted by: Anne Moloney | fredag 07 december 2007 at 09:40