Dan Turell mindede os om det. Men hele ugen igennem når vækkeuret har ringet kl 5.40, så har jeg været helt sikker at det ikke har haft noget med mig at gøre. Hold da op, jeg synes det er tidligt. Og ungerne er jo nærmest bevidstløse når man står der og prøver at overbevise dem om at den altså er god nok. Det er morgen. I sommerferien blev den ofte 10 eller 11 før de kom i seng. Og så står de der mærkelige voksne lige pludselige og siger man skal gå i seng kl. 8. Så kan man ligge der og ikke kunne sove. Det er jo ikke så underligt...
Jeg er heller ikke stærk i tidlige morgener. Tænk, én gang i denne uge er jeg kørt til færgen i nattøj, og to gange har jeg været nødt til at nappe en formiddagslur.. Alligevel går jeg rundt i halvdvale det meste af dagen. At sidde alene i et tomt og stille hus og læse og skrive er jo heller ikke det der får adrenalinen allermest op at køre... Og så savner man jo også familien når man nu har været sammen i døgndrift!
Hverdag? jo... den skal vi huske at nyde. Hvis den dog bare ikke startede så tidligt!
Jeg har lige fået en bekymret henvendelse på mail - en der håbede at det da i så fald var mit moderigtige (fejø-designede)catchy-nattøj jeg i så fald var taget til færgen i... Jeg kan berolige med at det var det selvfølgelig, endog den kropsnære brune med blondekant, og så kan jeg berolige endnu mere ved at tilføje at jeg altså blot skulle KØRE et barn til færgen og så hjem igen og jage nr. 2 ud af fjererne - jeg skulle ikke med over eller ud af bilen for den sags skyld.. Så træt håber jeg aldrig at jeg bliver at det kommer til at ske!
Posted by: Merete Nielsen | mandag 20 august 2007 at 14:35