- Måbende lyttede jeg til min ellers vældig rolige mand ovre fra køkkenet udbryde en noget temperamentsfuld svada over et eller andet, og i den svada røg et meget lidt pænt udtryk, der starter med et skydevåben og slutter med en legemsdel, ud af munden på ham.
Men mere måbende var hende på 7 der sad i et hjørne af stuen med spidsede ører, og hun udbrød stærkt forarget: "FAR!! sådan taler man ikke - ...det er altså et grimt ord: pølserøve..." - Pølserøve er nu blevet et yndlingsudtryk blandt os voksne, tillige med et fra den virkelige verden. Fra en tur på Færøerne kan samme - nu igen rolige - mand rapportere at det færøske brandvæsen hedder "Thorshavn Slukilddur".. Det er da fint..
- En legekammerat var med ude og prøve sønnikes minicrosser til stor fornøjelse for dem begge. Begejstret udbrød han i susende fart: Hallo hvor det går for fulde kaniner!
Jeg ved ikke med jer. Men jeg får altså billeder!
Nu ved jeg hvad jeg er. Jeg har godt nok haft en anelse, men efter den med esistenzialmente trascurabile så er jeg ikke længere i tvivl: Et middelaldermenneske.
Jeg må høre noget mere om det speciale!
Posted by: Anne Moloney | onsdag 19 september 2007 at 07:54
DEN kræver vist en forklaring. Anne, du må være heltinde! Ja selvfølgelig er du det, men altså også medlem af 'morgendagens heltinder', hvor jeg i sidste uge forespurgte på en oversættelse af de to ord. De kommer fra et fantastisk citat fra Umberto Eco's (min helt, suk)bog 'middelalderens æstetik'. Citatet lyder: "Middelaldermennesket lever faktisk i en verden befolket af betydninger, henvisninger, dybere meninger, hvor Gud manifesterede sig i alle ting, og hvor naturen hele tiden talte et heraldisk sprog, hvor en løve ikke bare var en løve og en nød ikke bare en nød, og hvr en hippogrif var lige så virkelig som en løve, fordi den ligesom den var et tegn, uden eksistentiel betydning, (eller bedre endnu: ubetydelig i eksistensens forløb, takket være en heltindes hjælp), på en højere virkelighed."
Tjah, Anne lidt middelaldermennesker er vi vel - forhåbentlig - alle.
Posted by: Merete Nielsen | torsdag 27 september 2007 at 11:37