Landet i vandet..

To be properly ignored...

Nu sidder jeg her for gud ved hvilken gang igen. Det er eksamenstid. Denne gang har jeg nu gjort kort proces: det blev prioriteret at familien var sammen i ferien, så eksamenslæsning må blive søndag og mandag. Hurrah for mine detaljerede noter...
Marina kom til at ringe så hun blev udsat Lewis vidensdefinition hvor mulige verdener hvor ikke-P er tilfældet enten skal ignoreres eller udelukkes.
'Ærligt talt!' brokkede jeg mig, så hør lige her: 'Et eksempel på muligheder for ikke-P der kan udelukkes men ikke ignoreres er: jer ser mig om i stuen og kan udelukke at katten ikke er der. Hvis muligheden ikke var udelukket, kunne den ikke ignoreres. Men at katten er på bordet men er blevet gjort usynlig af en dæmon kan jeg jo ikke vide, så derfor kan muligheden ikke udelukkes, men den kan godt ignoreres. Og endelig kan følgende enten udelukkes eller ignoreres, påstår Lewis: Muligheden for at katten er i skuffen... Jeg kan vælge at se efter og dermed udelukke muligheden eller jeg kan ignorere muligheden.
Og det er nok her filmen knækker for mig fordi afstanden mellem teori og praksis bliver for stor: det er helt sikkert at det ikke ville være til at ignorere hvis det forholdt sig således at min kat var i skuffen..'
Da hun var færdig med at grine fik hun alligevel skovlen under mig: 'Det kan godt være det er omstændigt, men du kan i hvert fald ikke sige at det er kedeligt...'

Logisk logik?

Hvad er sandsynligheden for at man kan hoppe til månen?
Den er 50%: enten kan man, eller også kan man ikke.

Det var joken dengang i folkeskolen hvor jeg var udsat for sandsynlighedsregning. Omend det måske ikke er det mest korrekte svar på spørgsmålet, så er det i hvert fald det jeg kan huske.

Det er derfor ikke svært at forestille sig at jeg i øjeblikket føler mig mere end udfordret når jeg tirsdag og torsdag eftermiddag følger et (obligatorisk) kursus i.... erkendelsesteori. Hvor man får bevisført de mest mærkelige ting via logik (som jeg ikke altid kan se logikken i.) Som f.eks. at der er uendeligt mange naturlige tal. Men at mængden af reelle tal er endnu mere uendelig!

Jeg lader lige billedet stå. Der er noget der er uendeligt. Og så er der noget der er endnu mere uendeligt. Og han mente det sgu!

Hovedet i en boble

Hentet fra min gamle blog, skrevet 13.06.06: Jeg har ikke svaret svaret på Irenes mail. Eller svigermors. Jeg har ikke fået fat i Pia og Michael og hørt hvad dag de kommer med flyttebilen. Ej heller i Marina for at høre hvor langt de er med deres hus. Jeg har sagt nej til hundreder af børnenes skønne forslag til noget vi kunne gøre sammen. Selv det fejøske pinseoptog måtte jeg springe over!
Jeg har dog fundet ud af at man godt kan se en lille smule på computerskærmen når man sidder udenfor, hvis bare skærmen er i skygge - og så behøver jeg heller ikke at se på alle nullermændene.

I morgen er det slut! (så der bliver det regnvejr)
Sidste eksamen kl. 9.00 så ved halv elleve tiden er jeg et frit tænkende menneske igen.

Hvem sagde overspring..?

Hentet fra min gamle blog, skrevet 11.05.06:
Jep!
Så er fryseren afrimet, vaskerummet rengjort og sofahynderne vasket. Skønt at skrive projekt!

Kassetid

Hentet fra min gamle blog, skrevet 09.05.07: Tre uger til projektaflevering. Solen skinner som altid i eksamenstiden. Nu er det ved at være tid til at få tankerne ud af hovedet og ind i computeren. Den proces at komme fra selve arbejdet og så til at overskue hvordan det skal præsenteres i en projektrapport er... et tidspunkt i enhver kvindes liv hvor overspringshandlingerne tager magten...
Det er fuldstændigt som at skulle flytte. Man ved hvilke ting man har og at det ikke er alle der skal med. Man ved også at man skal have tingene ned i nogle kasser. Men hvor mange? Og hvad er smartest at putte i kasse med hvad? Pladsen skal udnyttes og det må ikke blive for tungt...
LETTELSEN kommer den dag man endelig har sprittuschen i hånden og får sat overskrifter på kasserne - så er resten bare et fordelingsspørgsmål.
Det er tid til at finde min indre sprittusch; Blog-out - doc-in!

Hørt på RUC

Hentet fra min gamle blog, skrevet 25,04.06: Snakken var om logik og rationalitet. Og herunder om børns logik, hvorfor følgende historie blev serveret af en far til en 12-årig:
Hun kom hjem en dag og fortalte at hun skulle lave en problemformulering til en opgave om hvad vand består af. "Men Far" sagde hun, "det er jo ikke særligt svært. Vand består af ilt, brint - og fisk"

Pico: et blik på humoren og alvoren i menneskets værdighed..

Hentet fra min gamle blog, skrevet 23.03.06: Igen sidder jeg og forbereder mig til endnu en kursusgang i filosofisk renæssancelatin - mit fredede rum hvor der er helt andre ting på dagsorden end hverdagslivets fortrædeligheder. (og dog, det handler på sin vis stadig om fortrædeligheder, de er bare ikke mine og de er ind i mellem mange hundrede år gamle.)
Og ofte dukker der filosofiske pudsigheder op i læsningen som i mit humorunivers er underholdning på højt plan, hør bare her:
"Lad os også søge råd hos den alvis Pythagoras, der er vis netop fordi han aldrig har anset sig for værdig til navnet vismand. Først vil han formane os til ikke at sidde på en skæppe, dvs. ikke ved ørkesløs lediggang at miste den rationelle del hvorvmed sjælen måler, bedømmer og undersøger alt, men vedvarende at styre og anspore den med dialektiske øvelser og regler. Dernæst vil han opfordre os til specielt at afholde os fra to ting: at lade sit vand mod solen og at klippe negle under et offer."
Citatet, der på ingen måde i øvrigt yder forfatterens ideer retfærdighed, er fra Pico Della Mirandolas tale "om menneskets værdighed" fra 1487. Talen var tænkt som indledning til en offentlig debat om 900 teser, men den blev aldrig holdt da Pave Innocent Vlll nedsatte en kommission der "skulle undersøge tesernes overensstemmelse med den ortodokse tro" (citeret fra J.J. Nielsens indledning til talen). Teserne blev forbudte og debatten blev aldrig til noget... Talen derimod er heldigvis bevaret, og tankerne dermed også.
En af de bærende ideer er at menneskets værdighed ikke kommer af vores særlige placering i verden, men derimod i vores valg og moral – følelsen af hvad der er godt og ondt. For Pico er mennesket ikke som dyrene forudbestemte til at være det de er når de bli­ver født. Mennesket er frit; dets særlige natur er, at det ikke har nogen bestemt na­tur. – mennesket er en kamæleon. Menneskets natur er dets frihed; mennesket kan være lige fra dyr til noget nær guddommeligt – mennesket står udenfor og kan vælge.
Stærk kost sådan en solbeskinnet formiddag hvor det er værd at huske på at ingen har patent på intolerance - den er at finde på tværs af alle religioner og tider.

Apropos dialog

Hentet fra min gamle blog, skrevet 09.03.06: Stort set ligegyldigt hvornår man dykker ned i historien, kan man finde formuleringer af tanker der rammer en aktuel diskussion så meget på kornet at man må le - eller græde, se bare her:

"Hvis man undersøger den etymologiske betydning af det græske ord for 'menneske' kan det tolkes til at skulle betyde 'sammen'. Dvs at det ikke er muligt at være et menneske uden samtale. For den som ikke går i dialog med sine medmennesker kan ikke erfare; den som ikke har erfaring kan ikke have nogen dømmekraft; den der ikke har dømmekraft adskiller sig kun minimalt fra dyr"

Citatet er fra Stefano Guazzos La civile conversazione der blev skrevet i 1586. (gengivet på engelsk i Eugenio Garins 'Italian Humanism', den danske udgave er min oversættelse)

Det er altid de unges skyld!

Hentet fra min gamle blog, skrevet 07.03.06: Udtalelsen faldt helt uden snerpethed og med slet skjult ironi. Emnet er sprogrigtighed. Anklagerne er fnysende læserbrevsskribenter. Man kan hverken ligge noget ned, springe bomber eller være glad for en bjørnetjeneste - mener de. Og det er ikke ligegyldigt om man er mistænksom eller mistænkelig, betænkelig eller betænksom. Der er jeg skam helt med. Men pointen er, at sprog er konvention, sprog er adfærd og sprog er noget vi gør sammen. Korrekthed er en ting - og altid til debat, hvad der er strukturelt muligt er noget andet.

Tænk på; der var faktisk en gang hvor vi ikke gravede i haven - men grov.

Hvad jeg vil være når jeg bliver stor? Umberto Eco!

Hentet fra min gamle blog, skrevet 03.03.06: Inspirerende morgen. Mig, en kop kaffe og Aksel Haanings bog "Den kristne mystik - fra middelalderens verden". Jeg er optaget af mysteriet om skriftet Aurora; Var det mon den sidenhen helgenkårede Thomas Aquinas der nærmest i vildfarelse på sine sidste dage skrev dette "religiøst ukorrekte" skrift, som Bernardo Gui (ja, inkvisitatoren der på fantastisk gruopvækkende vis er portrætteret i Rosens navn) så måske har fået til at gå tabt fordi en helgenkåring ellers ikke var mulig?
Når jeg begejstret "kommer til" at fortælle andre om sådanne ting, så bliver jeg altid brat revet tilbage til denne verden med spørgsmålet "ja, og hvad kan man så bruge det til?" Med kombinationen dansk sprog og medier/filosofi har jeg - typisk nok - stillet mig med et ben i to lejre: Er jeg på den erhvervsrettede albuende PR-kurs eller er jeg i virkeligheden bedre tilpas bag en stabel støvede bøger med en lup i den ene hånd og en fjerpen i den anden?
Bare ærgerligt, at hvervet som Umberto Eco er snuppet. Men måske der alligevel er en vej frem med dansk som værktøjskasse og filosofien som inspiration.