Landet i vandet..

Livet i tre ord?

Vælge. Svælge. Swallow!

Lapperier

For et stykke tid siden så jeg fjernsynet et klip om en mand, der samlede på citater og talemåder. Det kvalificerer måske ikke åbenlyst manden til at komme i fjernsynet, men nu forholdt det sig sådan, at alle hans citater hang på små farvede lapper på alle flader i hele hans lejlighed. Meget sympatisk, hvis du spørger mig (Jeg kender også dem, der straks ville tænke: Hvordan gør han så rent). Men jo, jeg begyndte faktisk selv på det samme - dog i MEGET mindre målestok - da jeg sidste forår fik ryddet annekset og fik plads til et kontor til mit nye firma.
Jeg mødte egentlig fænomenet første gang kort efter gymnasietiden, hvor en af mine tidligere klassekammerater, der nu havde egen lejlighed ved søerne og gik på universitetet, var begyndt på det samme. Hun hængte sedler på skabe og spejle rundt omkring, så hver gang man gik forbi, fik man lige et lille hint om et eller andet. Det var stort for mig.
Men det er altså først nu, næsten 20 år efter, at jeg selv har behov for at kunne fastholde bemærkelsesværdige ord og sætninger, som ellers var røget i glemmebogen - eller i bedste fald i skrivebordsskuffen.
Men at kaste sig ud i den slags er egentlig også en meget personlig ting, så jeg holder mit 'lapperi' til kontoret - de andre i husholdningen behøver ikke blive holdt ansvarlige for mine underlige ord og sætninger (hvilket de sikkert sætter pris på!).
Og hvad skal du så bruge dem til, er der sikkert også nogle, der vil tænke. Hertil kan jeg kun sige: det glæder jeg mig sindssygt meget til at finde ud af!
En ting er smarte sætninger, men enkelte ord kan også bare være fantastiske. For tiden er det disse, der pryder væggen over mit skrivebord:
Ubegrædt
Life intervened
Kamplam
Pretty mental
Letluftskonger ...

Ja, der er langt til at væggene er dækket. Less is more .. - måske..

Men is, bananer og højtbelagt smørrebrød er okay

Nu vi er ved skilte

De har søreme humor, har de, i Knuthenborg. Når man ligesom først har opdaget skiltet, jamen så får man også en uforklarlig trang til at se dyret. Pantanalen.
Min ellers så kloge husbond havde ikke noget bud. Helt stille var han. Vi gik og ledte, men fandt ikke noget. Mødte et nyt skilt, med samme tekst, som pegede i den retning, vi kom fra. Mystisk. Vi diskuterede undervejs. Måske det havde været i dét dér nu nedlagte bur, og så havde man bare glemt at fjerne skiltet?

Vi gav op.

Vel hjemme igen. En google-søgning. Dette fandt jeg på da.wikipedia.org:
"Pantanal er verdens største vådområde, et fladt landskab med let skrånende og bugtende floder. Regionen, som har fået sit navn fra det portugisiske ord "pântano" (som betyder "sump" eller "mose"), ligger i Sydamerika, hovedsageligt i de brasilianske delstater Mato Grosso og Mato Grosso do Sul. Der er også små dele i Bolivia og Paraguay. I alt dækker Pantanal omkring 150.000 kvadratkilometer.
Pantanal oversvømmes i en sæson, hvor over 80% af området kommer under vand, og giver dermed næring til en af verdens største samling undervandsplanter. Det menes at være blandt verdens mest tætte flora og fauna økosystemer. Det overskygges ofte af Amazonas regnskov, delvist pga. de ligger tæt på hinanden, men er egentlig en lige så vital del af den neotropiske region.

Nå ja. Så lærte jeg også noget dén dag.

Hvem sagde, at det var enkelt at tilhøre dyreriget?

 

Der er sikkert mange forklaringer. Og sikkert nogle gode nogle også. Om tidernes skiften og fornyelse i det danske vejvæsen. Men.. man ser det da for sig: 'Hey brormand! du kan da ikke gå over her, så travlt du har. Du må sgu længere ud ad vejen, må du. Og i øvrigt er dit gevir for stort til det her skilt. Afsted med dig'...

Højre hjernehalvdel og så til venstre?

Jeg har fået et brev! Det er såmænd til: Merete Rostrup Nielsen - Regnskabsafdelingen!

0-1, Don Ø

...Nu var det jo reality-tv, så det er jo ikke virkelighed... Noget i den stil kom ud af mit fjernsyn via hans mund i går. Godt så, siger jeg bare...

Havnet i mandeland

De to første timer af seminaret var overstået, og det var tid til en tiltrængt pause. Jeg var ikke den eneste, der skulle træde af på naturens vegne, så køen foran dametoilettet voksede hurtigt og stødt, som køer foran dametoiletter nu har det med at gøre.

Så kom der en mand. Helt vanligt hastede han forbi køen og ind på herretoilettet. Og så var det, det gik op for et par stykker af os, at der tilsyneladende var flere toiletter inde bag herrernes dør, hvorimod der kun var et enkelt toilet bag damernes. Ikke noget man ofte støder på. Det blev min tur. Og dér, i enrummet med mine egne tanker, gik det pludselig op for mig, at toiletfordelingen jo bare var en yderst håndgribelig synliggørelse af, hvor jeg befandt mig. I mandeland. I byrådssalen i Guldborgsund kommune...

Hvis kalenderen siger det, så..

Hele vinteren har de stået der. Op og ned langs vejen har de på deres egen særlige facon bekendtgjort at det er vinter. OG at vi befinder os helt derude på bøhlandet, hvor der ikke er så mange huse som naturligt gør det klart, hvor der er vej og hvor der ligesom ikke er. Og hvor der derfor ikke skal mange centimeter sne til for at vejen er usynlig...

De stod der i den varme, våde november - pindene - og i de ligeså varme og våde december, januar og februar. Nu er vi i marts. Og i de sidste par dage er den så kommet, sneen. Men den slags hensyn står der åbenbart intet om i den kommunale håndbog, for hvad skete der i dag? Vores pligtopfyldende vejmand traskede da rundt og samlede pindene ind. Sådan en detalje som aktuelle vejrforhold skal man da ikke lade sig stoppe af. Det er meget muligt det sner. Men pindene skal åbenbart på lager, når pindene skal på lager! Basta!

Februar

Verden er af lave
-der er krokus i min have..