De har søreme humor, har de, i Knuthenborg. Når man ligesom først har opdaget skiltet, jamen så får man også en uforklarlig trang til at se dyret. Pantanalen.
Min ellers så kloge husbond havde ikke noget bud. Helt stille var han. Vi gik og ledte, men fandt ikke noget. Mødte et nyt skilt, med samme tekst, som pegede i den retning, vi kom fra. Mystisk. Vi diskuterede undervejs. Måske det havde været i dét dér nu nedlagte bur, og så havde man bare glemt at fjerne skiltet?
Vi gav op.
Vel hjemme igen. En google-søgning. Dette fandt jeg på da.wikipedia.org:
"Pantanal er verdens største vådområde, et fladt landskab med let skrånende og bugtende floder. Regionen, som har fået sit navn fra det portugisiske ord "pântano" (som betyder "sump" eller "mose"), ligger i Sydamerika, hovedsageligt i de brasilianske delstater Mato Grosso og Mato Grosso do Sul. Der er også små dele i Bolivia og Paraguay. I alt dækker Pantanal omkring 150.000 kvadratkilometer.
Pantanal oversvømmes i en sæson, hvor over 80% af området kommer under vand, og giver dermed næring til en af verdens største samling undervandsplanter. Det menes at være blandt verdens mest tætte flora og fauna økosystemer. Det overskygges ofte af Amazonas regnskov, delvist pga. de ligger tæt på hinanden, men er egentlig en lige så vital del af den neotropiske region.
Nå ja. Så lærte jeg også noget dén dag.
Recent Comments