mere om

  • Jeg er: 40 (Hurra, et helt nyt og ubrugt årti, kun til mig), Gift! (Han er så sød. Og distræt. Og far til ham på 12 og hende på 10) Verdens sødeste mor (og nogen gange verdens sureste), god til at bage (men elendig til sovs), vild med ord (der er søreme mange af dem), energisk og ambitiøs (på en mægtig magelig måde), Ø-tilflytter (og må derfor leve med den skæbne aldrig at kunne kalde mig Fejbatting - se www.fejoe.dk), Cand. mag. i dansk (sprog & medier) og filosofi (var nødt til at vælge filosofi fordi min søde veninde Lotte sagde det kun var for de hard-core... Sådan er det gået tit: at jeg finder rette hylde enten i ren og skær trods eller ved et totalt tilfælde) Jeg er i hvert fald ikke en person der kunne finde på at lave en blog. Jeg mener.. Hvad er formålet? hvorfor er det interessant hvad helt almindelige mennesker skriver? Så fandt jeg ud af, at der er to svar på det spørgsmål. 1) Alle mennesker er almindelige. 2) Der findes ingen almindelige mennesker. Så nu er også jeg blevet blogger.

« Her kommer mutter med kost og spand | Main | Selviscenesættelse »

TrackBack

TrackBack URL for this entry:
http://www.typepad.com/services/trackback/6a00d8341d837653ef011168cc1ffb970c

Listed below are links to weblogs that reference Livet med en ni-årig ...:

Comments

Marina

Jes jeg kan lige hører hende. Vi leger med gækkerim og min 7 åriges bedste bud er "Mit navn står skrevet med en isbjørn, pas på du ikke får et isbjerg". Det rim vinder ham næppe mange rimekonkurencer, men jeg var simpetlhen flad af grin. Tilgengæld overhaler hende på 9 moren med flere længder.

Merete

Ja, det er ikke logikken, der præger billedet. Og gudskelov for det. Vi kan lære meget, ikke? Og hils ham på syv og sig, at jeg altså hellere vil have et isbjerg end jeg vil møde en isbjørn, bare så vi lige har det på det rene.

The comments to this entry are closed.